Lyt til udvagte numre fra "Du & jeg & månen"

Vi lar vingerne bær
Himlen åbner sig
Du og jeg og månen

Anmeldelser

Du & jeg & månen
"Tusentals svenskar for över Sundet til Gladsaxe Teater för at uppleva publiksuccen "Cyrano" för drygt tio år sedan.

Här tog Marianne Mortensen som Roxanne alla – precis alla – till sitt hjärta när hon bland annat sjöng "Så blidt til stede".

Men hon har övergivet Cyrano – sedan 16 år hetet föremålet Michael Vesterskov, respekterad och beundrad dansk kompositør och musiker. Tilsammans har de nu åstadkoomit cd:n "Du & jeg & månen" … det är en svängig, romantisk och varm cd.

Om där hade väret et dansk-svenska samarbetet inom tv hade Marianne Mortensen och Michael Vesterskov varit självskrivna med sina kärlekssånger i svensk tv en vacker sommerkväll.

Marianne Mortensen låter röstmässigt lika betagande su som i "Cyrano", och ni förstår att det här inte handlar om vilkan vissångerska som helst."
Tony Kaplan, Kvällsposten, Malmö

Med sjælen i centrum
Det, der gør denne cd om to menneskers kærlighed spændende at lyttet til, er det musikalsk resultat af parforholdets skiftende erkendelser. Sangeren og skuespilleren Marianne Mortensen har taget sine færdigheder med sig fra teatret, hvor hun har medvirket både i skuespil og musicals. Michael Vesterskov henter sine talenter andre steder fra og trækker i høj grad på erfaringer fra den danske rockscene. Det er Gyldendals hæderkronede pladeselskab Exlibris, der har udgivet "Du & jeg & månen. Det kan pladeselskabet godt være bekendt."
Kristeligt Dagblad

Fem stjerner
"Rent musikalsk rummer "Du & jeg & månen" et par af de bedste melodier, Michael Vesterskov nogensinde har lagt navn til – og dét siger ikke så lidt. Det gælder ikke alene titelnummeret, men for eksempel også den stolte "Himlen åbner sig" og den noget mere afdæmpede "Nattens sidste glød". Med et nummer som "Nattens sidste glød" er det lige før tid og sted bliver opløst. Strengt taget kunne den melodi være blevet til på et hvilket som helst tidspunkt inden for de seneste 50-60 år, for den har noget underfundigt, kabaret- og Kai Norman Andersen-agtigt over sig. Sammen med Bebe Risenfors (den svenske producer og multimusiker, som i høj grad formede Vesterskovs forrige, stærkt anbefalelsesværdige album "The Stockholm Sessions") og en stribe dygtige studiemusikere får Mortensen & Vesterskov krystalklar pop og kunst – i form af tekster, der på én gang er intimt-fortrolige og almenkendte – til at gå op i en højere og meget stemningsfuld enhed. I et i øvrigt prisværdigt enkelt, lyst og nemt overskueligt, meget akustisk præget lydbillede."
Nordjyske

Tilfældige, "almindelige" menneskers kommentarer til "Du & jeg & månen":

"Det musikunivers, I har ramt, det ligner simpelthen ikke noget, jeg har hørt før. Den analoge klang – liveklang – og instrumentvalget er jo så specielt og overraskende, at man er helt leveret. Emnet er universelt og rammer os alle, specielt os, der har en vis erfaring i disse sager. Det er sjældent, at jeg har lyst til at synge med – det har jeg med jer."

"For mig er der en grundtone af vemod, håb og erkendelse af ret så barske vilkår for kærligheden – men også så megen SIG JA … fik lyst til at danse og "holde om"."

"Der er mange dejlige melodier og tekster, både dem, I er "mestre" for og de andre. Og hvor deres stemmer klæder hinanden, så forskellige, de end er."

"Vi sad helt i front og nød aftenen (koncert på Kafcafeen i København) i fulde drag – hvilken stemning, hvilket arrangement og hvilken udstråling fra scenen, vi var vidner til" Vi købte cd'en og har efterfølgende lyttet til den mange gange, og det er nok ikke for meget at sige, at det efter vores opfattelse er en af de bedste danske musikudgivelser nogen sinde."

"Sikke ene aften, det var en ubeskrivelig aften. Marianne Mortensen og Michael Vesterskov med band var fantastiske, stemningen, musikken – det hele gik op i en højere enhed. Det var en af de bedste musikalske oplevelser, jeg længe har haft."

"Andægtigt lytten og bragende bifald ved kirkekoncert!
"Koncerten "Ode til håbet" blev en oplevelse af de helt store. Duoen Marianne Mortensen og Michael Vesterskov sammen med deres pianist leverede en musikalsk præstation i topklasse, og publikum i den fyldte kirke kvitterede med skiftevis andægtig lytten og bragende bifald …
Netop i kraft af deres professionalisme og forskellige baggrunde er de i stand til at levere et varieret program i en harmonisk helhed.
Marianne Mortensen imponerede med sin udstråling og på same tid blide og stærke stemme. Michael Vesterskov er en blændende guitarist og med sine oktavskift en spændende sanger."
Nordjyske Stiftstidende

Den blå time
(s
øndag den 18. december 2006 i Ravnskilde Kirke)

"4. søndag i advent 2006 på en smuk klar vinteraften gæstede Marianne Mortensen og Michael Vesterskov med to musikere Ravnkilde Kirke med julekoncerten Den blå time.

Programmet for aftenen var alsidigt, en kærkommen blanding mellem gammelt og nyt, så både genkendelsens glæde og nysgerrigheden for det nye blev vakt.

Et var at programmet var smukt sammensat og afvekslende, et andet og langt vigtigere element var den varme og intensitet som kunstnerne lagde i fremførelsen. Der opstod en fin og fornem balance mellem inderlighed, følsomhed og professionalisme…en balance som det ofte kan være svært at opnå fordi faren for at falde i den grøft, der hedder det følelsesladede og sukkersøde, kan være så stor. Men på intet tidspunkt nærmede de sig denne grøft.

Marianne Mortensen og Michael Vesteskov kan varmt anbefales som optrædende ved en kirkekoncert.

Når dertil så lægges, at Marianne Mortensen og Michael Vesterskov var ganske behagelig at samarbejde med og havde fin sans for det rum, de optrådte i, kan det jo kun blive en stor oplevelse."
Holger Lyngberg